Målsætninger og træningsplaner

Målsætninger

Hos City Runners arbejder vi med målsætninger så løbetræningen bliver målrettet og giver mening i forhold til hvilke mål den enkelte løber har. Løberne har mulighed for at udfylde et målsætningsark, som får dem til at tænke over to hovedmål samt nogle delmål der fører dem til hovedmålene.

Målsætninger i løbetræning skal være langsigtede og realistiske, så motivationen og kroppen kan følge med.

Vores målsætningsark kan downloades her: Målsætningsark

Træningsplaner

Når du har tilmeldt dig et hold får du via Holdsport appen adgang til holdets træningsplan. 

Træningsplanerne er bygget op omkring dine løbezoner, hvor du skal holde dig inden for nogle pace-intervaller, så du ikke løber for langsomt eller for hurtigt. Det er godt med et løbeur hvor du kan se dit løbepace, hvis du skal kunne følge planen. Har du ikke et løbeur, arbejder vi ud fra følelsen. Mange begynderløbere starter uden et ur, og det kan sagtens lade sig gøre. 
Vi arbejder ud fra, at det er vores realistiske mål der styrer hvilket tempo vi løber i i intervallerne, og hvordan vores løbezoner er inddelt. Vi arbejder os langsomt frem, så vi forhåbentligt undgår overbelastningsskader, så man skal have god tålmodighed når man starter løbetræningen hos City Runners. Men vi er overbevist om, at det er bedre at give sig god tid til at bygge kroppen op, så den kan klare den belastning det er at løbe.

I løbet af en uge vil du få varieret din træning og have en god balance i mellem mængde og intensitet. Planerne hjælper dig også med at huske restitution og med ikke at løbe for let eller for hårdt.